Heimabeiti skrivaði á tíðindabreddanum 18. november 2007 undir greinini "Ferðafólk fyri seyð", har víst varð á grein  Dimmalætting 16. november 2007, har Ole Wich vísti á ymisk ting, har føroyingar sjálvir eru við at oyða okkara náttúru.
greinin var soljóðandi:

Ole Wich

Vision - VistSjón - VistSkomm

Det traditionelle færøske natursyn kolliderer

med den moderne færings behov

 
Det er almindeligt at høre folk i salvelsesfulde

vendinger prise Færøsk Natur. Jeg plejer at korrigere

og sige: »Der findes ikke natur på Færøerne«. Den

oprindelige natur er forlængst lagt øde af bonden,

med hele befolkningens samlede billigelse. Øerne

ser grønne ud, men de er ikke grønne i moderne

symbolsk betydning. Det færøske natursyn er ikke

grønt.

Økologisk turisme?

Der har lige været en kongres om økologisk

turisme på Færøerne under sloganet: Burðardygg

vistferðavinna. At tale om økologi er tosset

sålænge der hersker en udbredt bevidstløshed og

fortrængning omkring kampen mellem natur og

kultur på Færøerne. Hele natursynaproblematikken

er sørgeligt underdebatteret. Hvis vi skal sælge

landet til den økologisk turist, så må natursynet op

til debat.

Det traditionelle natursyn på Færøerne er et

produktiv natursyn, mens økoturisten har et

rekreativt natursyn. Det er at lyve for turisterne, når

turistindustrien vil bilde dem ind, at Færøerne er et

land, der værner naturen. Færøerne er en nedbidt

ørken, hvor det tilfældigvis regner så meget, at

muldlaget ikke udtørres og blæser i havet. Vi har

ingen økologi at prale af.

Fåret har for længst gnavet

al øko-troværdighed væk

Det er paradoksalt at den naturudnyttelse, der

har givet mest ballade i udlandet, er den færøske

grindefangst. Det betyder intet at dræbe et par

grindehvaler ud af en bestand på omkring en

million. Den færøske grindefangst er faktisk

økologisk forsvarlig, selvom andre dyreværnsfolk

mener noget andet.

Den store økologiske katastrofe på Færøerne er

fårets hærgen. Over hele verden breder ørkener sig i

fårenes klovspor. Dette er for længe siden erkendt på

Island. Islændingenes natursyn tager i dag ikke kun

hensyn til bondens pengepung. Siden 1907 har der

været en afdeling under landbrugsministeriet, som

studerer jorderosion og bekæmper den. Sagaerne

fortæller, at omkring 60% af Island var dækket af

træer, buske og anden planter før langnamstiden. I

dag rummer Island den største ørken i Europa og

det er blevet en folkesag at plante for at forsøge at
stoppe ørkenens fremmarch og genetablere natur.
Andrés Arnalds fra »Landgræðsla ríkisins« udtaler

til BBC om den islandske ørken: »Island er et

dommedagsscenario for resten af verden«.

Desværre har vi ikke beskrivelser, der fortæller

om Færøerne tilstand før mennesket indtrængen,

så her er det nemt at have et bevidstløst natursyn.

Turistbranchen sidder på en tikkende bombe armeret

med løgnen om den færøske natur. Sandheden

er, at færøsk natursyn opretholder en systematisk

udpining og nedbrydning af landskabet. Den dag

dette går op for den almindelige naturturist, bliver

det eneste vi hører fra ham, en protestunderskrift.

VistSjónin ender i VistSkommin.

Skal vi også i denne sag være passive og vente

på udenlandske protester, før vi får et moderne

natursyn?

Færøsk landskab er al for vigtigt til at overlade til

bønder og fåreavlere

Nu kan jeg fornemme at bønder og fåreelskere

omkring landet sidder og spidser blyanten vredt,

klar til modangreb. Og jeg kan godt forstå dem, for

så meget af den færøske selvforståelse er opbygget

på den traditionelle naturudnyttelse. Hvis ikke et

færøsk mandfolk engang imellem lugter lidt af får

og fisk, og hvis ikke et færøsk konefolk ikke kan

prikke i en kogende blodpølse med sin velslidte

strikkepind, så er de ikke rigtige færinger.

Men nye tider melder deres ankomst.

Urbaniseringen breder sig, folk flytter til byerne,

også her i landet. Dette medfører at administrationen

af det færøske landskab må skifte hænder, fordi

befolkningens behov ændrer sig. Bondesamfundets

regime er slut. Byfæringen vil stille krav om

en mere varieret natur, der kan fortælle om,

hvordan dette land så ud for 1000 år siden, før den

menneskelige nedbrydning af naturen satte ind.

Vi er i dag de rigeste, der nogensinde har levet

her på disse øer. Vi behøver ikke at bibeholde et

forældet natursyn med udgangspunkt i tidligere

tiders begrænsede økonomi. Vi bør skabe vores eget

moderne natursyn, der tilgodeser de behov, vi har i

dag. Vi skal til at forlade det produktive natursyn og

indføre det rekreative natursyn. En blanding af disse

to former vil give mest glæde og gavn til de fleste.

Jeg vil opfordre folk fra landbruget uden

fornærmelse at acceptere, at andre nu skal bestemme

over det færøske landskab. Gå ind i diskussionen

om natursynet, der skal herske fremover og afgiv så

frivilligt de områder, der egner sig til at udlægge til

rekreative områder på Færøerne. Det vil tjene jer til

ære.

Naturreservat Koltur - en halv time fra Steinatún

Den snart gamle idé som professor Johannes

Johansen, sáli, fremførte, at kreaturerne skal

fjernes fra Koltur, går jeg varmt ind for. At vælge

Koltur som Færøernes første naturreservat, sætter

hele problematikken omkring færøsk natur og

kulturlandskab på spidsen, netop fordi der indgår

en bondegård i projektet. Bygningerne på Koltur

er et af de fineste eksempler på en forholdvis

uspoleret færøsk býling og bør selvfølgelig bevares

som sådan. Gårdene kan huse et naturcenter med

alle de tilhørende faciliteter, der fortæller om det

færøske landskabs forandring gennem historien

under kulturtrykket. Sammen med et internationalt

regelsæt for en økologisk forsvarlig turisme kan

Koltur blive en berømt perle i Nordatlanten, vi kan

være stolte af.

Til en bondegård hører dyr. Der er da heller ikke

noget i vejen for at holde nogle få håndtamme

traditionelle færøske dyr, får, køer, heste og gæs

omkring gården på Koltur. Det er til stor fornøjelse

for urbaniserede færinger og turister.

Et solidt og tydeligt hegn skal så rejses i et passende

afstand fra gården, som kan skille fårene fra naturen.

Dette hegn kan så være et tydeligt monument på den

fremtidige bevidsthed om, at rigtig færøsk natur er

en følge af aktive beslutninger og handlinger. Det

vil også være et symbol på, at vi må skærme naturen

for at den kan indeholde oprindelighed og diversitet.

Der er et andet argument for at vælge Koltur. Det

ville være fantastisk at have et naturreservat en halv

times transport fra hovedstaden. Denne mulighed

er der mange, der vil misunde os. Afsides natur,

som for eksempel Mykines, er et fantastisk eksotisk

fænomen, men der er ingen tvivl om, at let adgang

til natur nær tætbefolkede områder giver langt flere

folk mulighed for at glædes i naturen.

Lad det være slut med disse ynkelige nedbidte

fåreøer. Det er på tide vi ser hvordan Føroyar

virkelig ser ud. Det er på tide at øerne får fred får

får.

Kilder:

Landgræðsla ríkisins - Soil Conservation Service of

Iceland - www.land.is

Nordisk ministerråd - TemaNord: 589: At lesa

landið

BBC World Service: The Biggest Desert In Europe,

august 2005

Føroya Náttúrugripasavn: Reyðlistin 2005 -

www.ngs.fo/redlist

Kronik i Dimmalætting, 16. november 2007

Ole Wich - Tórshavn - post@wichgrafik.dk