T LEFT

Leita

T RIGHT
Canadagæsnar eru friðaðar
17. juni 2010
Canadagæsnar eru nógva staðni ein sonn plága fyri landbúnaðin. Tað er ikki bara í Føroyum, at fleiri plágast av gæsnum, sum í hópatali seta seg í dyrkaða lendi og forkoma øllum gróðri, men eisini í londunum uttanum okkum.
Tað er trupult at koma hesum til lívs, tá gæsnar eru friðaðar her heima.
Í Danmark t.d. er loyvt at veiða Canadagæs í  tíðini frá 1. september - 31. januar. Tað er einki dulsmál, at orsøkin til at loyvt er at veiða canadagæsnar er fyri at halda stovninum niðri.
Fuglaveiðilógin sigur greitt í § 17. Uppi á landi yvirhøvur eisini á vøtnum, á firðum, víkum og sundum og sjónum yvirhøvur út at fiskimarkinum er allur fuglur friðaður móti skjóting og veiðu, sum ikki er tilskilaður í hesi grein (smbr. §§ 14 og 16):
stk. 2. Sum skilað til niðarfyri skal verða loyvt at veiða ella skjóta hesar fuglar ella fuglasløg:

a) alt árið: Kráku, ravn, kjógva, skúgv, havhest, súlu og øll másasløg, tó ritu bert á sjónum
b) 1. oktober - 20. januar: Lunda, lomviga og álku
c) 1. oktober - 30. november: skarv

§ 21. Landsstýrinum skal vera heimilað í vitskapligum ella almennyttigum endamáli at geva tilskilaðum monnum tíðarfresta undartaksloyvi frá reglunum í §§ 17 og 18 smbr. § 19.
Okkara lóggáva loyvir ikki, at vit skjóta Canadagæs, tó at okkurt hissini undantaksloyvi er givið av Náttúrugripasavninum v/Doretu Block, sum vegna landsstýrið umsitur henda partin av lóggávuni. Spurningurin er so, um landsstýrið við hesi heimild kann gera nakað við spurningum at verja okkara landbúnað.
Frá www.skovognatur.dk/ hava vit tikið greinina "Canadagås", sum umrøður júst henda fuglin og er tað rættiliga áhugavert at lesa um hann. Greinin er prentað niðanfyri.

              Canadagås

Latin: Branta canadensis
Engelsk: Canada Goose

Vidste du…?
At canadagæs skaber store problemer i landbruget ved at æde vintersæden på markerne.

Beskyttelse og regulering
Canadagåsen anses for at være en invasiv art. Den er på sortlisten og er generelt uønsket i Danmark. Fra 1. september – 31. januar er der jagttid på canadagæs.

Hvorfor uønsket
Canadagæs skaber store problemer for landbruget i det sydsvenske og i det danske overvintringsområde på Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor de kan optræde i et antal på 15.000 fugle. Fuglene tager vintersæd fra markerne. I Sverige har canadagås i nogen grad udkonkurreret den oprindeligt hjemmehørende grågås (Anser anser).

Status for bekæmpelse
Antallet af overvintrende canadagæs pr. år er steget kraftigt i løbet af de sidste 40 år.  Canadagæs kan bekæmpes ved jagt fra 1. september – 31. januar.

Udbredelse
Canadagås stammer oprindeligt fra Nordamerika, men i 1600-tallet blev den indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930’erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, alle steder er der i dag er en stor ynglebestand.
Canadagås er sjældent en ynglefugl, men en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark. I Danmark yngler få par (25-50 par), som alle er efterkommere af lokalt udsatte fugle, der oprindeligt blev indført som parkfugl på godser i 1960`erne. Gæssene forekommer næsten udelukkende i den sydøstlige del af landet, men også i Vejlerne i Thy og i Tøndermarsken. Canadagæs forekommer oftest i mindre flokke sammen med svaner og andre gæs. Der kan dog forekomme flokke på mere end 1000 individer.

Se kort over indberettede fund af canadagæs i Danmark

Dyr og planter: Se og indberet fund af invasive arter

Udseende
Canadagås er en stor, mørk gås med en længde på 90-105 cm og et vingefang på 160-185 cm. Fuglen vejer mellem 4,3 og 5 kg. Både han og hun er ensfarvet brune med hvidt/lyst bryst. Næb, hoved og hals er sort og den har et genkendeligt hvidt, trekantet hagebånd. I luften danner fuglene ofte V-formation. Canadagåsens kald er et kraftigt, todelt kald ”aa-hånk”.

Forvekslingsmuligheder
Canadagås kan forveksles med den meget mindre og mere kompakte bramgås (Branta leucopsis) pga. begges sorte og hvide farver på hoved og hals. Forskellen er dog at canadagåsen har lyst bryst, mens bramgåsen har sort bryst.

Føde
Arten spiser plantemateriale, som den får ved at græsse på marker og enge, men spiser også vandplanter.

Levevis
Canadagæs kan ses på enge og marker, nær større søer og åer eller lavvandede fjorde. Arten er generelt mindre sky end andre gåsefugle og ses ofte på steder, hvor der fodres ænder og svaner.
I Danmark yngler parrene fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer, hvor den dunfyldte rede anlægges på mindre holme.  Der lægges 4-8 æg, i et kuld årligt. Udrugning af æg tager 25-30 dage og begge forældre ruger, dog tilbringer hunnen mere tid på reden end hannen. Gæslingerne færdigudvikles på 40-48 dage og både hannen og hunnen passer afkommet. Gåsen er meget territorial og aggressiv overfor andre dyr i både rugetiden og efter klækningen af æggene. Ungerne forlader ikke forældrene før efter forårstrækket, når de vender tilbage til deres fødested.

Af fjender til arten kan nævnes ræv, ravn og store måger. Arten kan blive mellem 20-25 år gamle og de fleste par er sammen hele livet med mindre partneren dræbes.

 

 


Sniðgivið og forritað hevur KREA
Mjólkavirkið Búnaðarmanna
KREA