T LEFT

Leita

T RIGHT
Skeltið í Kollafirði fingið grønt ljós
4. oktober 2009
Føroya rættur hevur fríggjadagin 25. september 2009 felt dóm í málinum um lýsingarskeltið hjá P/F Fjarðahús, Timburhandil & Byggibúð, sum stendur við rundkoyringina í Kollafirði.
Føroya rættur sigur í síni niðurstøðu, at skeltið ikki er uppsett í stríð við náttúrufriðingarlógina.
Upprunin til málið:
P/F Fjarðahús, Kollafjørður, hevur í eina tíð havt lýsingarskelti standandi við rundkoyringina í Kollafirði.
Yvirfriðingarnevndin metti hetta sum brot á natúrufriðingarlógina og meldaði fyritøkuna fyri politinum við kravi um, at skeltið varð tikið niðuraftur.
Lýsingarskeltið er sett uppi í bønum eystanfyri rundkoyringina í Kollafirði og hevur staðið har í eina rúma tíð. Tað hevur áður verið frammi, um hetta er brot á nakra galdandi lóg, men higartil er bert funnið fram til, at møguliga kann vera talan um brot á § 5 í náttúrfriðingarlógini. Sjálvt um deildar meiningar eru um rættleikan í hesum, so hevur ákæruvaldið nú reist málið í rættinum, har ákæra verður reist móti P/F Fjarðahús, Timburhandil & Byggibúð í Kollafirði, fyri brot á § 5, stk. 1 í løgtingslóg nr. 48 frá 9. juli 1970 um natúrufriðing við seinni broytingum við kravi um bót og at skeltið verður niðurtikið eftir reglunum í rættargangslógini § 997, stk. 3.
Málið varð fyri á rættarfundi fríggjadagin 18. september 2009 kl. 1000. Ákæruritið var lisið upp og var soljóðandi:
Ákæruritið og niðurstøðan frá rættarfundinum er skrivað á donskum og fyri ikki at nakað skal verða misskilt við at umseta til føroyskt, so verður málið her endurgivið á donskum:
P/F Fjarðahús, Timburhandil & Byggibúð, er tiltalt for overtrædelse af
lagtingslov nr. 48 af 9. juli 1970 om naturfredning med senere ændringer § 5, stk. 1 - ved gennem længere tid og frem til dags dato på marken ved rundkørsel i Kollefjord at have opstillet et reklameskilt emd rulletekst stort ca. 7,47 meter langt og 1,48 meter højt, selv om opstilling af friluftsreklamer uden for tættere bebebygget område er forbudt.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at selskabet i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, jf. naturfredningslovens § 25, under tvang af en fortløbende bøde tilpligtes at nedtage det opstillede reklameskilt.
Tiltalte har næget sig skyldig
Der er under sagen afgivet forklaring af (her verða nøvnini á teimum, sum hava staðið fyri og standa fyri felagnum, nevndir).
Forklaringerne fremgår af retsbogen, hvortil der henvises (frágreiðingarnar verða ikki endurgivnar her, men bert tað niðurstøðan hjá rættinum).
Rettens bemærkinger:
Det er efter lagtingslov nr. 48 af 9. juli 1970 om naturfredning med senere ændringer, § 5, stk. 1, fastsat:
"Enhver art af friluftsreklamer uden for gader, veje og pladser i tætbebygget område er forbudt. (....)"
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at "nærmeste forbillede for udkastets stk. 1 er DL (daværende danske natrufredningslov) § 30, stk. 1, (....)", der var sålydende:
"Enhver art af friluftsreklamer uden for gader, veje og pladser i byer og bymæssig bebyggelse er forbudt. (....)"
Det fremgår af betænkning nr. 467 fra 1967 om naturfredning, som ligger til grund for en senere revidering af den danske naturfredningslov, om forståelsen af den i § 30, stk. 1, nævnte "bymæssige bebyggelse", (betænkningens s. 205):
"(....) bestemmelsen er hidtil blevet praktiseret på den måde, at man har lagt et konkret skøn til grund for afgrænsningen - et skøn, hvor man formentlig har lagt vægt på antallet af bebyggelser, der placering i forhold til hinanden og bebyggelsens samlede karakter, herunder i hvilket omfang der findes det sædvanlige tilbehør til en by eller bymæssig bebyggelse, nemlig butikker, gadebelysning, fortove, m.v. Af betydning har i praksis endvidere været, at om arealet i en godkendt byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse ella villabebyggelse. På den anden side er det kvarterets aktuelle fremtræden, der er afgørende, og ikke om et ubebygget areal f.eks. er blevet indlemmet i en købstadskommune eller i dennes planlægning optaget til bymæssig anvendelse. (....)"
Det lægges til grund, at den omhandlende rundkørsel ligger i indengårds område, hvor opførsel af bygninger, m.v., kan ske uden tilladelse efter naturfredningsloven. Der er i området - der ligger i forlængelse af den egentlige Kollafjørð bygd, der uomtvistet må anses som "tætbebygget område" - ligeledes spredt bebyggelse, også længere inde i dalen. Endelige lægges det om forholdene på stedet, der er retten bekendt, til grund, at fortovet langs bygdevejen er ført langs med og forbi rundkørslen og godt 10 meter længere ind i dalen.
På denne baggrund, herunder det anførte om forarbejderne og forståelsen af den tilsvarende bestemmelse i den daværende danske naturfredningslovs § 30, stk. 1, findes det betænkeligt at lægge til grund, at det i anklageskriftet nævnte skilt er opsat i et område, der ikke er "tættere bebygget", jf. naturfredningslovens § 5, stk. 1. Det oplyste om, at de nærmeste bebyggelser alle ligger i en afstand af over 100 meter fra skiltet, og den omstændighed, at området efter vejafmærkningen på stedet i henhold til færdselsloven er uden for tættere bebygget område, kan ikke føre til et andet resultat.
Tiltalte frifindes derfor.
Thi kendes for ret
Tiltalte, P/F Fjarðahús, Timburhandil & Byggibúð, frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
 
 Lýsingarskeltið við rundkoyringina í Kollafirði fær sostatt loyvi til at verða standandi við staðfesting frá Føroya rætti, um dómurin ikki verður kærdur til landsrættin.
Spurningur, sum stendur eftir er, um júst skeltið í Kollafirði var tað rætta at royna sum brot á verandi náttúrufriðingarlóg.
 


Sniðgivið og forritað hevur KREA
KREA
Mjólkavirkið Búnaðarmanna