T LEFT

Leita

T RIGHT
Fletting og leivdir frá fletting
27. september 2009
Heilsufrøðiliga starvsstovan hevur á heimasíðu síni www.hfs.fo góð ráð um fletting og hvussu vit eiga at bera okkum at.
sí www.hfs.fo
 
 

Seyšurin įšrenn slįtur.
Nóg stór hųli ella rętt (um vešriš er til vildar) at hava seyšin ķ įšrenn slįtur, har taš er mųguligt at geva vatn og fóšur. Hųlini skulu kunna vaskast. Sjśkur seyšur mį ikki slįtrast til matna, er ivi, tosa viš djóralękna. Best er, um seyšur er reinur og turrur, og ikki er overvašur, hetta hevur tżdning fyri reinfųri og góšskuna av kjųtinum. Seyšur skal ikki liggja nišurbundin.

Slįturrśmiš.
Rśmiš skal vera ljóst, hava veggir, loft og gólv av ljósum, hųršum og slųttum tilfari, iš ikki drekkur vatn ķ seg, og iš er lętt at vaska. Arbeišsklęšir skulu vera rein, tį byrjaš veršur. Taš er ikki rįšiligt at nżta klęšir, iš hava veriš nżtt til fiskaarbeiši.

Taš skal verša heitt og kalt rennandi vatn ķ slįturrśminum. Vatniš skal hava drekkivatnsgóšsku.

Flettingarborš og śtgerš annars skal verša śr tilfari, sum er lętt at halda reint. Er flettingarboršiš t.d. śr trę skal taš verša lakkeraš ella mįlaš.

Slįtriš.
Seyšur skal doyvast og svavast beinanvegin hann kemur inn ķ slįturrśmiš. Doyving og svaving skal haldast burtur frį vķšari handfaring av krovinum. Doyving veršur gjųrd antin viš at skjóta ella doyva viš serligum el-doyvingartóli gjųrt til taš sama. Knķvar, sagir skulu vaskast og skoldast viš ķ minsta lagi ķmillum hvųrt krķatśr, og tį tey annars verša dįlkaš.

Knķvur Sag ķ.s.v. slįtur
Myndatekstur: Knķvar, sagir skulu vaskast og skoldast viš ķ minsta lagi ķmillum hvųrt krķatśr, og tį tey annars verša dįlkaš

Serliga ansa eftir:
- At vęlindi og barki ikki veršur skatt, tį svavt veršur
- At ullin ikki nertir viš kroviš, og at amboš og fólk, iš nerta viš ullina, ikki koma ķ samband viš kroviš
- At gor ikki kemur į kjųtiš, tį tikiš veršur innanśr og
- At mjólk ikki dįlkar kjųtiš, tį jśguriš veršur skoriš burtur

Tikiš skal vera innanśr sum skjótast, og ķ seinasta lagi 1 tķma eftir at seyšurin er svavdur.


Myndatekstur: Rennandi vatn av drekkivatngóšsku skal vera tųkt at vaska hendur og śtgerš viš undir slįtri.

Rennandi vatn av drekkivatngóšsku skal vera tųkt at vaska hendur og śtgerš viš undir slįtri.
Royn og halt kjųtiš turt og reint. Er neyšugt at turka, nżt eingangsklśtar og rennandi vatn. Vatnfųt/spannir gerast skjótt bakteriusuppa. Um kjųt veršur dįlkaš av gori, er best at skera taš dįlkaša ųkiš burtur, sķ nišanfyri.

Spann ķ.s.v. slįtur
Myndatekstur:Vatnfųt/spannir gerast skjótt bakteriusuppa.

Kroviš mį ongantķš nerta viš gólviš, mešan og aftanį at skinniš er tikiš av.
Vembur og vil skulu ikki tųmast og vaskast ķ sama hųli sum slįtur fer fram. Skinn, fųtur, vembur og slįturburturkast skal śt śr slįturrśminum so hvųrt.

Innvųlir til matna eiga at verša kųld beinanvegin og eiga at verša goymt viš ķ mesta lagi 3 gr.C.

Krovini skulu hongjast ķ hjallin beinanvegin tey eru lišugt flett. Ķhjallinum skal hitin ikki vera hęgri enn 7°C.

Hjallurin.
Hjallur, at turka kjųt ķ, skal verša innręttašur viš rimum į minst tveimum sķšum. Frįrensl skal vera ķ gólvinum. Luftskiftiš skal verša stųšugt og ótarnaš. Hjallurin skal liggja soleišis fyri ķ lendinum, at luftdįlking frį ųšrum virksemi ikki veršur boriš at kjųtinum.

Ręst krov
Myndatekstur: Eitt vešrakrov ķ hjalli. Best hevši veriš, um hesin hjallurin hevši havt flugunet.

Hżggj og slżggj skal ikki vera į kjųtinum. Hjallurin skal verjast móti skašadjórum, so sum flugu, mśs, rottu o.l.
Skinn, seyšarhųvd og ašrar matvųrur skulu ikki goymast saman viš kjųti til turkingar.
Įšrenn turkingin byrjar, skal hjallurin verša reinur og turrur. Innrętting av hjalli skal tryggja, at temperaturin ķ kjųtinum fellur javnt nišur um 7ŗ C.

Ķlųt, knķvar og klśtar.
Knķvar verša best hildnir reinir ķ einum knķvaskoldara. Knķvaskoldarin hevur alla tķšina vatn, iš er heitt, og er hann ętlašur at nżta at reinsa knķvin ķ ķmillum hvųrt krķatśr, og so annars tį hann er voršin skitin. Mųguleikin er eisini fyri, at hava t.d. 3 knķvar, harav teir 2 eru ķ knķvaskoldaranum og tann 3. er ķ brśki, og so skifta ķmillum viš jųvnum millumbili.

Klśtar og spannir viš vatni at vaska hendur, amboš og krov viš verša dįlkaš fyrstu ferš tś vaskar tęr viš vatninum, og veršur so skittur fųrdur vķšari til nęsta krov. Bakteriur eru so elalķtlar, at tś sęrt tęr ikki. Men henda spannin veršur beinanvegin ein bakteriusuppa, iš tś so smyr uppį taš reina kroviš.

Einnżtisklśtar eru besta loysnin. Klśtar skulu bert nżtast eina ferš. Skitnir klśtar skulu vaskast viš kókivask.

Knķvur. Knķvaskoldari eg vęlegnašur at halda knķvin reinan.



Nųkur góš rįš um, hvussu vit skulu fyrihalda okkum ķ samband viš fletting

Leivdir frį fletting eiga at verša burturbeindar ķ bingju, ętlaš til hetta

endamįl

Vil, vembur, kleyvar og ašrar leivdir frį fletting, sum ikki verša gagnnżtt, mugu burturbeinast į

skynsaman hįtt. Leivdir frį fletting eiga ikki at verša beindar ķ į, fjųru ella haga. Henda dįlking av

umhvųrvinum kann ofta sķggja ótespilig śt, geva ringan lukt og verša atvold til smittu.

Serstakar bingjur til lķvrunniš burturkast

Heitt veršur į fólk um at beina tęr leivdir frį fletting og slakti, iš ikki verša gagnnżttar, burtur ķ tęr

bingjur, sum kommunurnar hava standandi til hetta endamįl. Ķ hesar bingjur kann eisini annaš

lķvrunniš tilfar latast ķ, taš veri seg slógv, fjašrar, og annaš.

Ikki er loyvt at nišurgrava leivdir frį flettingini.

Fyribyrgiš spjašing av djórasjśkum, t.d. ridluskriši og snķkar

(parasittar)

Kemur seyšur frį fremmandari bygd ella er undantak giviš av Heilsufrųšiligu starvsstovuni

fyri flyting av seyši ķmillum oyggjar, skulu allar leivdir - herundir gor o.t. - beinleišis til

kommunalu móttųkuskipanina ķ tųttum ķlati og verša vardar av sterkum posa soleišis, at einki

setir frį hesum leivdum. Seyšagųgn ella leivdir annars mugu ikki nżtast sum fųši hjį hundum ella

kettum, uttan at hetta frammanundan er vęl kókaš. Lķvsleišin hjį fleiri snķkum er soleišis, at teir

saktans kunnu feršast frį djóri til djór, og kunnu įvķs slųg eisini raka fólk, umvegis matin.
 

 

Reinfųri er alneyšugt fyrivarni móti smittu og mateitran

Alt, sum kemur at kjųtinum, skal vera reint og so frķtt fyri sjśkuelvandi bakteriur, sum gjųrligt.

Hśsdjór og annar fenašur, fiskur, grind ella lķknandi mį ikki koma at kjųtinum. Taš ręšur um, at

kjųtiš veršur višgjųrt į ein slķkan hįtt, at sjśkuelvandi bakteriurnar ikki koma at og nųrast. Tķ mį

eisini ansast vęl eftir, tį iš kjųtiš veršur hongt upp.

Flettarar og hjįlparfólk eiga eisini at vanda sęr um taš persónliga reinfųri, vera ķ reinum

arbeišsbśna og tķšum vaska sęr um hendurnar. Ųll śtgerš, sosum knķvar og ķlųt, eigur at verša vęl

reingjųrd, įšrenn byrjaš veršur at fletta, og haldast rein ķgjųgnum dagin.

Undir flettingini skal ansast eftir, at kjųtiš ikki veršur dįlkaš av gori, ull og skarni. Kroviš eigur at

verša hongt ķ hjallin, sum skjótast, so taš kólnar. Luft skal sleppa vęl at tķ. Kjųt skal goymast kalt

og eigur ikki at verša hongt upp at turka ta tķšina, tį iš taš er lżtt ķ vešrinum.

Yvirhųvur eigur matur, sum ikki luktar ella sęr śt, sum hann skal, at verša burturbeindur.

Sjśkur seyšur skal ikki nżtast til matna. Frįrįtt veršur fólki at eta merg og heilar.

 
Kelda: www.hfs.fo ( Heilsufrųšiliga starvsstovan)


Sniðgivið og forritað hevur KREA
Mjólkavirkið Búnaðarmanna
KREA