T LEFT

Leita

T RIGHT
Fletting og botulisma
27. september 2009
Heilsufrøðiliga starvsstovan og landslæknin vilja enn einaferð gera vart við vandan av botulismu í samband við fletting.
Tíðindaskrivið verður víst her

 

TĶŠINDASKRIV Ķ SAMBANDI VIŠ FLETTING

Nś nęrkast tķšin, tį heystfjųllini verša gingin. Tķ skulu vit her endurtaka nųkur rįš ķ samband viš fletting og

hagreišing av kjųti.

1. Vķsiš stóran ans fyri reinfųrinum undir fletting. Taš er av serstakliga stórum tżdningi, at kjųtiš ikki

veršur dįlkaš av skarni.

2. Śtgerš og klęšir, iš hava veriš nżtt til fiskaarbeiši, mugu ikki nżtast, tį flett veršur.

3. Kroviš eigur at verša hongt ķ hjallin sum skjótast, so taš kųlnar, og luft sleppur at tķ.

4. Kjųt eigur ikki at verša hongt upp at turka, um taš er heitt, vįtt og stilt ķ vešrinum.

5. Turt kjųt skal goymast kalt.

Til pkt. 1. Herviš kemur so lķtiš av bakterium sum gjųrligt til kjųtiš. Kjųtiš er frį byrjan av so at siga

bakteriufrķtt, mešan t.d. vil og ull hava eina ųrgrynnu av bakterium. Um Clostridium botulinum, iš kann

elva til botulismu, er til stašar, finst hon fyrst og fremst ķ vilunum og į ullini.

Til pkt. 2. Ķ Fųroyum hava vit havt fleiri tilburšir av botulismu orsakaš av Clostridium botulinum typu E ķ

skerpikjųti. Henda typan er ķ ųšrum londum einamest sett ķ samband viš fiskavųrur. Sannlķkt er, at

bakteriur viš uppruna ķ fiski, kunnu dįlka kjųt og verša orsųk til botulismu.

Til pkt. 3, 4 og 5. Um tś fert vęl um undir flettingini, er vandin sera lķtil fyri, at Clostridium botulinum er til

stašar ķ kjųtinum, tį taš veršur hongt upp. Tó er taš ógjųrligt at vera 100% vķsur ķ at bakterian ikki er til

stašar ķ kjųtinum. Tķ er umrįšandi at forša fyri at hon fęr umstųšur til at nųrast og framleiša eitur. Fyri at

bakterian skal nųrast og framleiša eitur, skulu m.a. hesar treytir vera:

· Serliga vandamikiš er, tį hitin er millum 22°C og 30°C. Tess longur hitin fer nišur um 22°C tess

seinni nųrist bakterian. Tį hitin fer nišur um 3,3°C, kann bakterian als ikki nųrast. Kjųt eigur tķ

ikki at verša hongt upp ķ vįnaligum terra.

· Bakterian nųrist bert, har eingin luft (sśrevni) sleppur at. Luft eigur tķ at sleppa at kjųtinum. Hetta

foršar ķ stóran mun fyri vųkstri av Clostridium. Tó er mųgulleikin fyri vųkstri ķ minni mun til stašar,

av tķ at samlaša bakteriutališ ofta er so hųgt, at taš fęr sśrevnisnųgdina at falla so nógv ķ stųšum, at

clostridiur kunnu vaksa. Eisini hevur taš tżdning, at um tś fert nakrar millimetrar inn ķ kjųtiš, er

sśrevnisnųgdin so lįg, at clostridiur kunnu vaksa. Umrįšandi er, at kjųt ikki veršur goym ķ

lufttųttum ķlati so sum plastikkposa, serliga har ov heitt er.

· Tess turrari kjųtiš er, tess verri gerast umstųšurnar hjį Clostridium botulinum. Vandin fyri vųkstri

er sostatt stųrstur teir fyrstu 1-2 mįnaširnar, kjųtiš hongur ķ hjallinum. Nakrar fyribils kanningar

hava vķst, at kjųt, sum hongur frį mišjum oktober til mišjan januar, er ov turt til at cl. bot. kann

klįra seg. Tó skal dentur leggjast į, at hesar kanningar eru gjųrdar eitt įvķst įr ķ einum įvķsum hjalli.

Eisini er munur į, hvussu turt fólk ynskja kjųtiš. Sum oftast er taš soleišis, at eituriš veršur framleitt

mešan kjųtiš er feskt, serliga um taš hongur ķ einum heitum rśmi. Um cl. botulinum kann vaksa og

framleiša eitur ķ kjųti, iš er voršiš turt, vita vit ikki viš vissu. Eftirsum terrin er skiftandi frį įri til įr

og frį hjalli til hjall, er taš best at binda um heilan fingur og eisini goyma kjųtiš kalt eftir at taš er

turt, ķ hvussu er um taš skal goymast yvir eitt longri tķšarskeiš.



Sniðgivið og forritað hevur KREA
Mjólkavirkið Búnaðarmanna
KREA