T LEFT

Leita

T RIGHT

Arne Thorsteinsson, fyrrv. landsantikvarur

 

Merkur, alin og gyllin

-         gomul f°roysk vir­ismeting

 

═ Nor­urlondum var­ vegi­ silvur br˙kt sum vir­ismetari til allar v°rur. Ull, tßlg, skinn, fiskur, lřsi o.a. var­ mett Ý silvuri, eins og vit n˙ ß d°gum meta v°rur Ý krˇnum. ┴ sama hßtt var­ eitt n˙ sey­ur og j°r­ Ý vÝkinga°ld mett Ý silvuri. Ein m°rk Ý sey­i ella ein m°rk Ý j°r­ var tÝskil so nˇgvur sey­ur ella so nˇgv j°r­, sum t˙ kundi fßa fyri eina m°rk Ý silvuri.

 

Heimildir

Sum flest°ll vita, eru keldurnar til F°roya s°gu fyri tr˙bˇtina fßar og spjaddar, og ta­ er tÝ trupult, grunda­ ß f°royskar samtÝ­arkeldur eina, at siga nˇgv um sovor­in fyribrigdi sum vir­ismetingar Ý fornari tÝ­. Hetta ber tˇ til ˙t frß °­rum tilfari ľ fyrst og fremst ˙t frß teirri vitan, sum vit hava um okkara upphav og hvussu mentanarvi­urskiftini vˇru hjß teimum fˇlkum, sum settu seg ni­ur her ß landi.

Vit hava eisini vitan um, hvussu vir­ismetingin var uttan um okkum til ymsar tÝ­ir, og vit kunnu ˙t frß f°royskum vi­urskiftum Ý yngri tÝ­um, frß tr˙bˇtini og seinni, lÝta aftureftir. Samanfatandi kunnu vit ß hesum grundarlagi gera okkum eina mynd av, hvussu var Ý mi­°ld og vÝkinga°ld.

 

Vir­ismeting og vekt Ý vÝkinga°ld

═ vÝkinga°ld var vir­ismetarin silvur um °ll Nor­urlond. Tey br˙ktu silvur sum mßt ella sum gjaldoyra at meta allar v°rur eftir. Men silvuri­ skuldi sjßlvandi vegast, og Ý vÝkinga°ld h°vdu tey eina vektskipan, sum var 1 m°rk = 8 oyrar = 3 x 8 °rtogar. Vektin sjßlv var ein skßlvekt, i­ var­ hildin Ý hondini. Menn hava rokna­ ˙t, at Ý okkara vekt hevur 1 m°rk veri­ o.u. 214 gramm, 1 oyri o.u. 27 gramm og 1 °rtogi o.u. 9 gramm.

Av hesum vekteindum er oyrin tann elsta. Hann finn vit longu Ý teimum fyrstu °ldunum eftir Kristi f°­ing sum vektlodd, i­ vega o.u. 27 gramm. Mßlsliga ver­ur oyrin hildin at stava frß latÝnska or­inum aureus, sum merkir gullmyntur. Her Ý jarn°ld var gjaldoyrin gull, og at teir tß hava nřtt rˇmverskar gullmyntir sum grundarlag undir vir­ismetingini, tykist rŠttuliga rÝmiligt.

OnkuntÝ­ Ý yngru jarn°ld kom °rtogin inn Ý skipanina. HvÝ og hvussu er monnum ikki rŠttiliga greitt. ěrtogin er rokna­ur at vera 1/3 oyri, men onkur heldur, at °rtogin Ý roynd og veru ikki hevur veri­ meira enn o.u. 8 gramm og hevur fingi­ ta ßvirkan, at oyrin er lŠkka­ur 24 gramm. I­ hvussu so er sŠst Ý vÝkinga°ld, at me­ni almenni oyrin skal liggja um 27 gramm, vÝsa vektlodd og silvurbrot, sum funnin eru, at ein oyri o.u. 24 gramm hevur veri­ nřttur millum manna.

Mßlsliga er or­i­ °rtogi eisini torgreitt. Ein ivasom tulking sigur, at or­i­ er sett saman av latÝnska or­inum argentus (= silvur) og norr°na or­inum vßg.

Yngsti parturin av vektskipanini Ý vÝkinga°ld var m°rkin, og hon kom ikki fyrr enn um byrjanina av vÝkinga°ldini. M°rk er norr°nt or­, merki, og stavar ˇiva­ frß bismaranum ľ merki­ ß bismaranum. At m°rkin kom inn j˙st um hetta mundi­ kann tykjast hava samband vi­, at teir fara at br˙ka silvur sum gjaldoyra. Vir­islutfalli­ millum gull og silvur var um 1:8. Ein oyri Ý gulli hev­i sostatt sama vir­i sum ein m°rk Ý silvuri.

Hesa vekt- og vir­isskipan bˇru norr°nir ni­ursetumenn vi­ sŠr til F°roya. Beinlei­is ˙r f°royskum heimildum kenna vit tˇ einki til skipanina. Mi­aldarkeldur nevna oyran, og °ll minnast ˇiva­ ˙r F°royingas°gu s°guna um Trˇnd ß Hßloyri, har oyri og hßlvur oyri Ý silvuri kemur fyri. Men alt bendir ß, at Ý f°royskari vir­ismeting, sum vit kenna hana ˙r mi­°ld og yngri °ldum, hava vit silvurm°rkina ˙r vÝkinga°ld var­veitta Ý sey­am°rkini og Ý jar­arm°rkini.

 
PrÝsßsetan Ý silvuri

═ Nor­urlondum var­ vegi­ silvur br˙kt sum vir­ismetari til allar v°rur. Ull, tßlg, skinn, fiskur, lřsi o.a. var­ mett Ý silvuri, eins og vit n˙ ß d°gum meta v°rur Ý krˇnum. ┴ sama hßtt var­ eitt n˙ sey­ur og j°r­ ľ t.v.s. b°ur ľ Ý vÝkinga°ld mett Ý silvuri.

Ein m°rk Ý sey­i ella ein m°rk Ý j°r­ var tÝskil so nˇgvur sey­ur ella so nˇgv j°r­, sum t˙ kundi fßa fyri eina m°rk Ý silvuri. Metingin hevur tˇ ikki einans veri­ nřtt Ý handli, men eisini at břta arv eftir og at rokna leigu eftir.

 

Silvurmyntur

Silvurmyntur var til Ý vÝkinga°ld. Mest fremmandur myntur, men eisini eitt sindur av nor­urlendskum. Hesin myntur var­ ongantÝ­ tikin fyri ßljˇ­andi vir­i, men Ý mun til veruliga silvurvir­i Ý myntinum.

═ byrjanini av mi­°ld fˇru teir Ý Nor­urlondum at slßa silvurmynt Ý st°rri mongdum. Hetta var annars ˇf°rt, tÝ n˙ skuldi ikki longur veri­ ney­ugt at vega silvur, n˙ bar til at telja nakrar myntir. Men ta­ var rŠttiliga skjˇtt, at myntmeistararnir fˇru at drřggja sŠr silvuri­. Ta­ kundi ver­a gj°rt anna­hv°rt vi­ at blanda anna­ tilfar (kopar t.d.) uppÝ og halda somu vekt ella vi­ at klÝpa burtur av vektini.

Fyrstur at slßa mynt Ý st°rri mongdum Ý Noregi var Haraldur Har­rŠ­i (1046-1066), men hann var eisini fyrstur at pilka vi­ silvurinnihaldi­. Eftir 1055 fˇr hann at blanda kopar uppÝ Ý rÝkiligan mun vi­ tÝ ˙rsliti, at kursurin ß silvurmynt fall. Hann fall ni­ur Ý helvt ß tann hßtt, at hev­i t˙ eina m°rk ella samsvarandi vir­i Ý reinum silvuri, so kravdi t˙ tvŠr merkur Ý mynti afturfyri.

Kursurin fall, og gj°gnum alla mi­°ldina hava vit hesa gongdina, at silvurmynturin ver­ur minni og minni Ý vir­i. Hetta er Ý minsta lagi h°vu­sgongdin Ý eini sera fl°ktari s°gu, men ˙rsliti­ gj°rdist, i­ hvussu so er, at millum manna var­ myntur ikki nřttur sum gjaldoyra.

 

Va­malsvir­i

Millum manna var­ bŠ­i Ý Noregi, ═slandi og F°royum fari­ at nřta eina v°ru vi­ tryggum vir­i sum gjaldoyra, og henda v°ran var va­mal. Kursurin Ý mun til reint silvur var um ßr 1000 1 m°rk Ý reinum silvuri = 360 alin Ý va­mali, vita vit ˙r Ýslendskum keldum.

═ F°royum finna vit vir­isrokning Ý va­mali Ý fleiri mi­aldarkeldum, og vit finna va­mali­ Ý f°royskari jar­arrokning Ý lutfallinum 1 m°rk Ý j°r­ = 320 alin Ý va­mali.

═ Sey­abrŠvinum frß 1298 er rŠttiliga ey­sřnt, at tß talan er um vi­urskifti manna millum, stendur gjaldoyrin altÝ­ uppgivin Ý va­malsalnum. Men skuldi t˙ gjalda bˇt til kongs, stendur  ta­ uppgivi­ Ý silvuri, t.e. Ý silvurmynti. Hetta eru vi­urskifti, sum eru vanlig Ý norr°nari lˇggßvu.

 
 

═ ═slandi

1 m°rk

Ý va­malsvir­i

um ßr 1000

360 alin

um ßr 1200

300 alin

um ßr 1300

180 alin

═ F°royum

1 m°rk

Ý va­malsvir­i

upprunaliga

320 alin

ßr 1584

160 alin

Vir­isfalli­ Ý

Ýslendsku

m°rkini

 

 

Vir­isfalli­ Ý

f°roysku

m°rkini

 

 Kursus millum mynt og va­mal

═ allari lˇggßvu Ý mi­°ldini ver­ur rokna­ vi­ myntvir­um, og finna vi­ nevndan ein oyra Ý silvuri Ý eini mi­aldarlˇg, er ta­ ein oyri Ý onkrum myntvir­i, og vit spyrja okkum sjßlv: J˙men, hv°r er kursurin? Vit vita, at her er ikki talan um reint silvur. TÝ var­ mangan Ý lˇgirnar sett ein kurstabell.

Vit hava hugt°k sum tˇlvalnaoyri, i­ merkir ein oyri, sum er verdur 12 alin Ý va­mali, og ta­ er: ein m°rk sum er javnmett vi­ 92 alin Ý va­mali, og n˙ er stˇrur munur frß tÝ reinu silvurm°rkini, sum eisini var­ kalla­ brend m°rk.

Men vit hava nˇgvar a­rar eindir, tÝggjualnaoyra, nÝggjualnaoyra, trÝalnaoyra. Ein tann kendasti var seksalnaoyrin, sum Ý ═slandi var­ nevndur lˇgoyrin. Tß i­ b°tur o.tÝl. vˇr­u nevndar Ý lˇggßvuni, var ta­ tann oyrin, i­ rokna­ var­ vi­.

 

Lutfalli­ millum reint silvur og va­mal eftir 1200

Fram til o.u. 1200 var va­malsvir­i­ rŠttiliga st°­ugt, men n˙ fˇr lutfalli­ millum reint ella brent silvur og va­mal at broytast. ═ tÝ­arskei­inum 1000-1200 var Ý ═slandi ein m°rk Ý silvuri 360 alin Ý va­mali, men o.u. 1200 var ein m°rk Ý reinum silvuri bara 300 alin Ý va­mali.

═ seinna helmingi av 13. °ld var silvurvir­i­ falli­ ni­ur Ý 288 alin Ý va­mali, og Ý fyrra helmingi av 14. °ld fßast ikki meir enn 180 alin Ý va­mali fyri eina m°rk Ý reinum silvuri. Ta­ henda sostatt stˇrar broytingar Ý hesum tÝ­arskei­inum millum myntsilvur, brent silvur og va­mal.

 

VÝkingaaldarvekt og n˙tÝ­arvekt

Vektir Ý vÝkinga°ld

Vekt Ý silvuri

(o.u.)

Vekt Ý silvuri

millum manna (o.u.)

 1 m°rk

214 g

192 g

  1 oyri

 27 g

  24 g

1 °rtogi

   9 g

    8 g

 

F°royska m°rkin

┌r f°royskum heimildum kenna vit ikki vir­islutfalli­ millum m°rk og va­mal fyrr enn Ý 1584, og ta­ lutfalli­ kenna vit ˙r jar­arrokningini: 1 m°rk = 320 alin. Men samstundis sÝggja vit eisini, at ein m°rk kostar ikki 320 alin Ý 1584 ľ hon kostar bara 160 alin Ý va­mali.

Vit hava sostatt ta­ somu lutfalsligu broytingina Ý mun til va­malsvir­i­ Ý tÝ f°roysku m°rkini, sum vit hava Ý ═slandi: Ein m°rk Ý silvuri ß 360 alin lŠkkar ni­ur Ý 180 alin Ý ═slandi, og ein m°rk ß 320 alin lŠkkar ni­ur Ý 160 alin Ý F°royum.

Hetta lutfall sigur okkum, at f°royska m°rkin eins og tann Ýslendska hevur sÝn uppruna Ý eini reinari silvurm°rk og ikki Ý einihv°rji minni verdari myntm°rk. Til tess hevur f°royska m°rkin eisini alt ov stˇrt va­malsvir­i. Men hvÝ hevur f°royska m°rkin tß minni va­malsvir­i enn hin Ýslendska?

Hyggja vit at lutfallinum millum 360 alin Ý Ýslendsku m°rkini og 320 alin Ý teirri f°roysku, er ta­ sum 9:8. Sama lutfalli­ er millum 180 alin og 160 alin. Fara vit aftur Ý vÝkinga°ld og minnast til, at tß vˇru tveir ymiskir oyrar, og harvi­ eisini tvŠr ymiskar merkur, finna vit sama lutfalli­ aftur Ý oyrunum bß­um, tÝ almenna oyranum, i­ vß o.u. 27 gramm og tÝ oyranum, sum nřttur var­ millum manna og vß o.u. 24 gramm. Lutfalli­ er aftur sum 9:8.

Hetta man benda ß, at Ý vÝkinga°ld hava veri­ nřttar ymiskar merkur Ý ═slandi og Ý F°royum at vega silvur eftir, Ý ═slandi tann almenna m°rkin, sum var grunda­ ß tann almenna oyrar, i­ eisini var­ nřttur Ý mynting seinni, og Ý F°royum ein lŠttari m°rk, sum var grunda­ ß tann lŠttari oyran, i­ nřttur var­ millum manna.

 

Gyllin

Gyllin stavar frß einum gullmynti, sum var­ sligin Ý italska břnum Florence Ý 13. °ld og tÝ eisini ber navni­ florin. Hesin florinur var­ eftirgj°rdur ymsasta­ni, m.a. av einum myntsambandi av smßrÝkjum vi­ RhÝnßnna, har teir slˇgu ein nřggjan gyllinsmynt, i­ var­ nevndur rhÝnskur gyllin og var­ nřttur vÝ­a um Ý Nor­urevropa. Eftir °llum at d°ma er ta­ hesin rhÝnski gyllinin, i­ er okkara f°royski gyllin.

Gyllin er fyrstu fer­ nevndur Ý f°royskum h°pi Ý einum pßvabrŠvi frß 1390, men ivasamt er, um hann er tikin Ý nřtslu so tÝ­liga. Men onkuntÝ­ eftir 1424 ver­ur gyllin nřttur at rokna sey­aleigu eftir. At f°royingum t°rva­i nřtt gjaldoyra kann standast av, at va­malsvir­i­ var fari­ av lagi: men fiskahandilin, sum seint Ý mi­°ld tˇk seg upp vi­ Nor­sjˇvarlondini, man hava veri­ ors°kin til, at j˙st gyllinin gj°rdist nřggja gjaldoyra­.

Gyllinsvir­i­ er sostatt komi­ Ý br˙k Ý F°royum Ý 15. °ld og kanska fyrr, og gyllinin gj°rdist einarß­andi vir­ismetari Ý F°royum Ý eitt langt tÝ­arskei­. Sum f°roysk gjaldoyra var­ gyllinin verandi Ý br˙ki fram til 1790, tß i­ hann var­ avtikin og danskt gjaldoyra sett Ý sta­in, men Ý landskuldarrokning var­ gyllin Ý br˙ki fram til 1902.

 

Nřtslan av gyllin

Gyllin ver­ur Ý F°royum břttur Ý 20 skinn. Eitt skinn er heilt einfalt vir­i­ ß einum sey­askinni. Sey­askinni­ tykist hava havt eitt rŠttiliga st°­ugt vir­i gj°gnum langar tÝ­ir, sama vir­i­ sum ein alin Ý va­mali. Men tß va­malsvir­i­ fˇr av lagi, helt sey­askinni­ sÝtt vir­i. ═ F°royum vˇr­u tvey sey­askinn javnmett vi­ eina alin Ý va­mali Ý 1584, tß 10 alin Ý va­mali fingust fyri 1 gyllin.

Gjaldoyra­ gyllin og skinn ganga sÝ­an inn Ý a­ra vir­isrokning, eitt n˙ Ý jar­arrokningina, har ein m°rk Ý j°r­ ver­ur = 16 gyllin. Hetta finna vit fyrstu fer­ skjalprˇgva­ Ý 1615, og ors°kin er rŠtt og slŠtt, at tß kosta­i 1 m°rk Ý j°r­ 16 gyllin.

Vit kenna eisini gyllins- og skinnavir­i­ Ý grindametingini. N˙ vita vit ikki, hvussu gomul grindametingin er. Hon ver­ur ikki nevnd fyrr enn fyrst Ý 18. °ld, men vit kunnu sÝggja, at metingin ľ skinnatali­, i­ gongur upp Ý gyllin fyri ein hval ľ er ikki Ý samljˇ­ vi­ nakra prÝslegu, vit kenna, hv°rki ˙r 18. °ld, 17. °ld ella Ý 1584.

GrindaprÝsurin var nˇgv hŠgri enn metingin, og er ta­ hugsandi, at hˇast vit ikki kenna grindametingina undan o.u. 1700, hevur hon veri­ til ˇnevnd og er grunda­ ß prÝslegu, i­ er eldri enn 1584.

 

Tiki­ samanum

Hyggja vit samanfatandi at f°roysku vir­ismetingars°guni, finna vit fleiri tÝ­arflßir, og kanska einamest Ý jar­armetingini. Vit hava hugtaki­ m°rk, i­ hoyrir heima Ý vÝkinga°ld og stavar frß okkara uppruna, teimum monnum, i­ fyrstir settu seg ni­ur her ß landi.

Vit hava alin Ý va­mali, i­ stavar frß mi­°ld og er ein tillaging til vi­urskiftini her ß landi. At enda hava vit gyllin seint Ý mi­°ld, og sum er komin inn ß okkum uttaneftir.

Vit kunnu nŠstan seta hetta upp sum ein formul, i­ lřsir fyritreytirnar fyri tilveru okkara Ý n˙tÝ­ini:

 

F°roysk mentan

=

uppruni + tillaging + ßvirkan

 

 

 

Gamlar vekteindir

1 vßg

= 3 bismarapund

1 bismarapund

= 12 skßlpund

1 skßlpund

= 2 merkur

1 m°rk (o.u. ╝ kg)

= 16 lodd

1 lispund

= 16 skßlpund

Gjaldoyra Ý seinmi­°ld

1 f°roysk gyllin

= 20 skinn

= 1 rÝnskur gyllin

= 2 bergensgyllin

= 2 lodd Ý silvuri

= 1 dßli

= 24 skillingar

= 10 alin Ý va­mali

= 1 vßg Ý fiski, ull, fj°­ur

= 2/3 vßg Ý sm°ri

F°roysk jar­arokning

1 m°rk

= 320 alin

= 16 gyllin

= 16 x 20 skinn

Sey­am°rkin

= 40 ßsey­ir

nor­anfj°r­s

= 48 ßsey­ir

sunnanfj°r­s

  

Henda greinin er ß­ur prenta­ Ý Fr°­i nr. 1/1993 og Ý Hagar og sey­amark 2007 vi­ myndum



Sniðgivið og forritað hevur KREA
Mjólkavirkið Búnaðarmanna
KREA